Hvis den barnløse ægtefælle dør først:
Den anden ægtefælle arver 100 % af, hvad der falder i arv.
Hvis ægtefællen med børn dør først:
Den længstlevende, barnløse ægtefælle arver 50 % af, hvad der falder i arv.
Hvis du og din ægtefælle udelukkende har delingsformue eller skilsmissesæreje, skal den barnløse ægtefælle først have sin halvdel af delingsformuen som boslod og derefter arve 1/2 af den anden halvdel.
Det samlede resultat bliver, at den barnløse ægtefælle ved et skifte beholder 75 % af fællesformuen, medens den afdødes børn skal dele de resterende 25 %.
Den barnløse ægtefælle har som længstlevende ikke automatisk mulighed for at sidde i uskiftet bo. Det kræver, at den afdødes børn giver skriftligt samtykke hertil. Dette kan gøres ved at få børnenes forhåndssamtykke til uskiftet bo.
Når den sidste ægtefælle dør:
Den længstlevendes formue tilfalder den længstlevendes familie/børn. Den førstafdødes familie/børn arver intet efter længstlevendes død.
I kan med et testamente sørge for at den barnløse ægtefælle arver mest muligt, hvis han/hun lever længst. Med et testamente vil den barnløse ægtefælle som længstlevende kunne beholde 15/16 (93,75 %) af jeres formue. Den afdødes børn skal i første omgang kun arve 1/16 (6,25%) til deling.
Når den sidste af jer dør, kan I sørge for, at børnene er arvinger efter jer begge. Uden et testamente vil det være den barnløse ægtefælles slægtninge, der arver alt, hvis den barnløse ægtefælle bliver længstlevende.
I kan undgå dette problem, hvis I på forhånd tager stilling til, hvordan arven skal fordeles, når den sidste af jer dør.
Hvis I ikke ønsker, at børnene skal være enearvinger efter jer begge, kan I i stedet vælge et ligedelingstestamente, hvor arven efter den længstlevende af jer skal deles med halvdelen til børnene og halvdelen til den anden ægtefælles slægtninge (typisk søskende, forældre, nevøer/niecer eller lign.).
Hvis et af jeres børn har modtaget arv fra jer og barnet senere skal skilles fra sin ægtefælle, vil arven ikke indgå i bodelingen, hvis arven er gjort til jeres børns særeje. Dette ønsker langt de fleste. Har I også dette ønske, bør I oprette et testamente.
I kan med et fælles testamente opnå to væsentlige ting:
I kan sørge for, at I arver mest muligt fra hinanden, og I kan bestemme, hvordan arven skal fordeles, når den sidste af jer dør.
Eksempelvis kan I sørge for, at særbørnene bliver gjort til arvinger efter jer begge.
Hos MinAdvokat skræddersyer vi dit testamente. Det kan derfor formuleres helt, som du ønsker det.
I TV2-dokumentar-serien ”Når arven splitter os” ser man, hvor galt det kan gå, når der ikke er styr på testamente. TV-programmerne viser, at arvestrid kan forebygges, hvis man i tide udtrykker sine ønsker klart i et testamente.
Advokat Ulrik Grønborg medvirker i programmerne som specialist i arveret.
” Vi valgte MinAdvokat fordi det forekom os at være en nem vej til oprettelse af et gensidigt testamente. Til vores store glæde oplevede vi, at den moderne teknik med anvendelse af Internettet blev fulgt op af flot personlig rådgivning og service. Kan varmt anbefales.
På notarialkontoret var kommentaren: ”Jeg kan se, at I har været i gode hænder.”
Jette & Tom Rishøj, Solrød Strand
”Her er jeg blev mødt med stor faglighed både af en advokatsekretær som havde helt styr på det og hos advokaten, som lige sikrede sig en ekstra gang, at det var det, vi ønskede og forklarede fordele og ulemper.
Bedste service og mest grundige behandling man kan ønske sig!!”
P.Andreasen
Såfremt du foretrækker, at vi ringer til dig, kan du blot oplyse dine kontaktoplysninger.
Du er velkommen til at kontakte os pr. e-mail. Det koster ikke noget at spørge.
Du er velkommen til at ringe til os. Vi har åbent 9-15. Vi hjælper gerne.