Vil du overdrage huset helt eller delvist til din ægtefælle? Så er en gaveoverdragelse det rette dokument.
Er gaveoverdragelser nødvendige for alle gaver?
Siden d. 01.01.2018 er det ikke længere et krav, at ægtefæller opretter en gaveægtepagt, når de giver hinanden gaver – heller ikke selvom de er ”usædvanligt store”. Overdrager du derimod (en del af) din faste ejendom til din ægtefælle, skal der samtidigt laves en gaveoverdragelse.
Det er ikke svært at oprette gaveoverdragelse
Gaveoverdragelser tager ikke lang tid at lave – men det er en god idé at få advokathjælp til den præcise formulering af gaveoverdragelsens tekst og få advokaten til at sørge for tinglysning.
Der stilles nemlig en række formkrav til gaveoverdragelsens ordlyd, herunder hvordan gaven skal beskrives.
Gaveoverdragelsen vil have samme funktion som et ”skøde”. Gaveægtepagten vil være et adkomstdokument, som beviser ens ejerskab.
Du kan bestille en gaveoverdragelse via vort særlige spørgeskema nedenfor.
“Konefinten”
Nogle gange er gavmildheden overfor ægtefællen motiveret af, at giveren ønsker at bringe sine aktiver i ly for sine kreditorer. Ægtefæller hæfter nemlig ikke for hinandens gæld – så mandens bank m.v. vil ikke kunne foretage udlæg i familiens bolig, hvis det kun er hustruen, der er tinglyst ejer af huset. Denne form for gaveoverdragelser, som skal sikre familiens aktiver mod kreditorerne, kaldes af nogen for ”konefinten”.
Trods navnet, er der som udgangspunkt intet forkert i ”konefinten” – ægtefæller må gerne give hinanden gaver, også store gaver. Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at overdragelserne skal ske før ”skaden er sket” – og gerne længe før – såfremt formålet om sikring skal opnås.
Man skal imidlertid være opmærksom på, at gaverne kan omstødes, såfremt man efterfølgende går konkurs. Konkursloven giver nemlig kreditorer mulighed for at kræve gaver omstødt, selvom der er gået op til flere år siden overdragelsen. Konkursloven har forskellige regler om dette, alt efter om der er gået mindre end 6 måneder, 2 år eller længere tid, siden gaveoverdragelsen blev fuldbyrdet.
Skal gaven gøres til særeje for modtageren?
Der er som udgangspunkt ingen grund til, at en gave samtidig skal gøres til modtager-ægtefællens særeje. Under ægteskabet gælder beskyttelsen mod giverens kreditorer, uanset om gaven gøres til særeje. Ægtefæller hæfter ikke for hinandens gæld, uanset om de har særeje eller ej.
Forbliver gaven fælleseje/delingsformue, vil giveren bevare sin ret til at få halvdelen af værdien retur i tilfælde af ægteskabets ophør, eksempelvis ved skilsmisse.
Hvorvidt gaven gøres til særeje, har med andre ord ingen betydning under ægteskabet.
Det får betydning ved skilsmisse og ved giverens død – særeje vil i disse situationer stille modtageren bedre på bekostning af giveren og giverens kreditorer/livsarvinger. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker dette uddybet i forbindelse med oprettelse af gaveægtepagt.
Omkostninger til tinglysning m.v.
En gaveoverdragelse af fast ejendom skal tinglyses i Tingbogen for at være gyldig, og tinglysningsafgiften er kr. 1.750 samt en afgift på 0,6% af det overdragnes værdi.
Såfremt eksempelvis husets værdi er 2 mio. kroner, vil overdragelsen af halvdelen af huset (1 mio. kroner), udløse tinglysningsafgifter på samlet (1.750 + 6.000) 7.750 kr.
Dertil kommer advokatomkostningerne. Prisen for advokatrådgivningen er normalt 5.250 kr. inkl. moms. Der ydes 800 kr. i rabat til medlemmer af Ældre Sagen, således at prisen er 4.450 kr. inkl. moms for Ældre Sagens medlemmer.
Du kan bestille en gaveoverdragelse her.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.