Lovens almindelige ordning Der skal som hovedregel ikke ske nogen deling af jeres respektive pensionsopsparinger, hvis ægteskabet bliver opløst som følge af separation eller skilsmisse – heller ikke selvom I har fælleseje i jeres ægteskab. Kun hvis den ene ægtefælle har foretaget en opsparing, der kan betragtes som ”ekstra” og ægteskabet har varet i mere end 5 år, kan det komme på tale, at der skal ske deling af den overskydende pensionsopsparing. Der er i lovgivningen mulighed for at give den pensionsmæssigt svagest stillede ægtefælle en mindre økonomisk kompensation i forbindelse med separation og skilsmisse. Der er dog en lang række betingelser, der skal være opfyldt, før kompensation kan komme på tale.
To typer ægtepagter om deling Nedenfor er de to mest almindelige ægtepagtstyper beskrevet.
De to mest almindelige typer ægtepagter om deling: 1) Ægtepagt om deling af samtlige kapital- og ratepensioner
Denne type ægtepagt er en aftale om, at I ønsker at dele alle jeres kapital- og ratepensioner. Vær opmærksom på, at I ikke kan aftale ligedeling af jeres eventuelle rentepensioner med livsvarige ydelser. Ægtepagten er velegnet, såfremt I begge udelukkende har kapital- og ratepensioner og I ønsker at dele dem alle ligeligt i tilfælde af en eventuel separation/skilsmisse.
2) Ægtepagt om deling af overskydende kapital- og ratepensioner
Denne type ægtepagt medfører, at der sker ligedeling af pensioner, i det omfang, den ene ægtefælles samlede pensionsordninger overstiger den anden ægtefælles. Ægtepagten er velegnet, såfremt eksempelvis en af jer har pensioner med løbende livsvarige ydelser, mens den anden har større kapital- og ratepensioner. Der er ikke tale om deling af de livsvarige rentepensioner, da der ikke er mulighed for dette i den nuværende lovgivning. Rentepensionerne skal blot indgå ved beregningen af, hvilket kapital- og ratepensioner, der skal deles.
Ønsker I en anden løsning? Såfremt jeres pensionsordninger ikke ”passer til” en af de to ægtepagtstyper, der er nævnt ovenfor, betyder det ikke nødvendigvis at en af jer behøver at blive snydt ved skilsmisse eller separation. Kontakt os på 8613 0600 og få en uforpligtende drøftelse af jeres behov og muligheder for at skræddersy en anden type ægtepagt, eller send os en e-mail.
Sådan får man en ægtepagt Fælleseje om pensioner kræver, at begge ægtefæller er enige om det og indgår en aftale i form af en ægtepagt. Den nedskrevne aftale skal underskrives og tinglyses i Personbogen for at blive gyldig. Tinglysningsafgiften til staten er kr. 1.400.
Du kan starte bestillingen af ægtepagt ved at klikke her. |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||


