Ægtepagt

En ægtepagt forbindes oftest med, at man ønsker at have helt eller delvist særeje i sit ægteskab.

Siden 1.1.2007 har det imidlertid også været nødvendigt at oprette en ægtepagt, hvis man ønsker at dele rate- og kapitalpensioner ved skilsmisse.

>> Læs mere om deling af pensioner
>> Læs mere om særeje
>> Bestil en ægtepagt


Gifter du dig til penge eller gæld?

Inden du gifter dig, skal du og din kommende ægtefælle altid overveje, om I vil have fælleseje eller særeje i jeres ægteskab eller om I vil have en mellemting i form af delvist særeje og delvist fælleseje.

Hvis I ikke foretager jer noget, men blot gifter jer, får I automatisk formuefællesskab - også kaldet fælleseje - i ægteskabet.

Det følger af lov om ægteskabets retsvirkninger fra 1925 - også kaldet retsvirkningsloven.

Ca. 90% af alle nygifte har rent fælleseje, men dermed er bestemt ikke sagt, at fælleseje altid er den fornuftigste løsning."

Formuefællesskabet omfatter ikke blot alt, hvad I hver for sig ejer ved ægteskabets indgåelse, men også alt, hvad I hver for sig erhverver i fremtiden, uanset om der er tale om opsparing, tipsgevinster, arv eller gaver.

I bør i god tid før brylluppet stille og roligt drøfte, om I begge ønsker at ligedele jeres eventuelle positive formue med den anden, hvis ægteskabet skulle vise sig ikke at holde resten af livet.


Hvad er mest rimeligt?

Hvis I begge synes det vil være mest rimeligt med en deling af alt, hvad I ejer , - også det I hver for sig havde med ind i ægteskabet - behøver I slet ikke foretage jer noget. Så passer den almindelige regel om fælleseje også på jeres ægteskab.

Vær dog opmærksomme på, at den almindelige regel om fælleseje IKKE omfatter jeres pensionsopsparinger. Det kan være betydelige opsparede beløb, der således ikke er omfattet af hovedreglen om ligedeling. Ønsker I at dele alt, OGSÅ jeres pensionsopsparinger, skal I oprette en ægtepagt om deling af pensioner.


Hvem behøver en ægtepagt?

Hvis du og din kommende ægtefælle hverken har positiv eller negativ formue, I sparer nogenlunde lige meget op til pension, og ingen af jer regner med nogensinde at komme til at arve noget af betydning, kan I normalt roligt holde jer til formuefællesskabet.

Hvis I ikke sparer lige meget op til alderdommen - den ene af jer tjener måske mere end den anden - men alligevel anser pensionsopsparing for familiens fælles anliggende, bør I overveje en ægtepagt om deling af pensioner.

Hvis du har en vis formue - stor eller lille -, mens din kommende ægtefælle ikke ejer ret meget andet end sit gode humør, sit tøj, og en stor studiegæld, er det ret så naturligt, at du ikke er særligt begejstret ved tanken om, at din formue vil blive halveret, hvis I skulle høre til de over 40% af alle ægtefæller, som på et eller andet tidspunkt bliver skilt.

"...Du bør derfor tage mod til dig og spørge din kommende ægtefælle, om han eller hun egentlig gifter sig med dig for pengenes skyld."

Du bør derfor tage mod til dig og spørge din kommende ægtefælle, om han eller hun egentlig gifter sig med dig for pengenes skyld.

Hvis svaret er et ærligt og prompte ja, har du unægteligt noget af et problem. Du bør nøgternt set omgående droppe bryllupsplanerne.

Hvis svaret derimod er nej, - og det vil det næsten altid være -, er det rimeligt enkelt at nå frem til en aftale om, at I skal have en eller anden form for særeje. I kan læse lidt mere om typiske særejetyper her.


Uromantisk at være fornuftig?

Jeg er godt klar over, at det just ikke er særligt romantisk at tale om "ægtepagter" midt under forberedelserne til brylluppet.

Men selv om I er nok så forelskede, er det nøgternt set faktisk ret så uforsvarligt helt at lukke øjnene for den mulighed, at ægteskabet ikke holder resten af livet. Ifølge statistikken går ca. halvdelen af alle nye ægteskaber i opløsning ved skilsmisse på et eller andet tidspunkt.

Ca. 1/4 af alle nye ægteskaber vil rent statistisk være endt med skilsmisse allerede efter 10 år, og den største krise i ægteskabet kommer statistisk set allerede i det tredie år efter brylluppet, hvor ca. 4% af alle ægteskaber bliver opløst. Nu er du advaret på forhånd!


Hvem bør særligt overveje at oprette ægtepagt?

Jo større forskel der er på jeres formue ved ægteskabets indgåelse, jo vigtigere er det naturligvis, at I får talt ud om dette spørgsmål. En ægtepagt vil i den situation være en gardering mod deling ved skilsmisse.

En ægtepagt kan også være et værn mod deling, hvis din ægtefælle dør.

Har du en positiv formue eller er du i det mindste nogenlunde gældfri, og har din kommende ægtefælle omvendt en negativ formue, f.eks. på grund af studiegæld, kan det få store økonomiske konsekvenser, hvis din ægtefælle dør og der ikke er oprettet ægtepagt om særeje.

Du kommer ganske vist ikke til at hæfte for din ægtefælles gæld, men du skal alligevel aflevere penge til afdødes dødsbo. Op til halvdelen af din formue vil i givet fald kunne tilfalde din afdøde ægtefælles kreditorer.

Såfremt det er den formuende ægtefælle, der går bort først, vil man ved en ægtepagt kombineret med et personligt arveafkald fra den gældsplagede ægtefælle ligeledes kunne minimere de midler, der skal gå til kreditorerne og i stedet lade børnene arve forholdsvis mere.

Er du i den situation, at der er et (sær-)barn, hvis arv du ønsker at begrænse mest muligt, kan en ægtepagt kombineret med et testamente være den rette løsning. En ægtepagt kan således medvirke til at fordele arven mellem børnene.


Bestil en ægtepagt:

Ønsker du at bestille en ægtepagt, kan du gøre det med rabat, når du er medlem af Ældre Sagen. Prisen er den samme som for et testamente, dvs. kr. 2.300.

>> Gå til spørgeskema om ægtepagt


Du er altid velkommen til at kontakte MitTestamente pr. e-mail og få et gratis råd om ægtepagter. Læs også om særeje.